Sammendrag:

Evaluering er et redskab med mange ansigter. Evaluering kan praktiseres på mange måder og tjene meget forskellige formål, herunder kontrol, læring, forandring og legitimering. Vi ved imidlertid ikke meget om, hvordan evaluering konstrueres og praktiseres. Først diskuteres evaluering som fænomen og proces. Dernæst præsenteres resultaterne af en undersøgelse af 452 evalueringsprojekter. Undersøgelsen afdækker bl.a. hvem der er initiativtagere og evaluatorer, hvilke intentioner der ligger bag samt hvilke evalueringsmodeller og -metoder der benyttes.



Undersøgelsen viser, at evaluering primært er et forvaltningsinternt styrings- og læringsredskab, og at kun få evalueringer iværksættes for direkte at give politikerne feedback om, hvordan den politik de har ansvar for virker.

Undersøgelsen viser også, at mange evalueringer går i bredden på bekostning af dybden, at (for) mange formål forfølges samtidig, at diskussioner af design- og metodespørgsmål ofte forsømmes samt at resultaterne kun sjældent relateres til allerede eksisterende viden. Skal evaluering bidrage til vidensamfundets udvikling bør der rettes op på disse forhold.